AKKC Logo

Box Office  |  +45 99 35 55 66

Conference room  |  Booking

Newsletter  |  Signup (in Danish)

Neighbours & Friends

Larger textSmaller text

Neighbours & Friends”Kærligheden kalder” er titlen på dette års koncerttur med Neighbours & Friends fra Mariehaven i Ansager.

For tredje år i træk turnerer Helge Engelbrecht og hans musikalske følge landet rundt ved efterårstide med egne sange i et helt nyt show til glæde for et støt voksende publikum, som i den grad har meldt sig under fanerne, når det store 11-mands sommersangsorkester giver koncert.

Helge Engelbrecht & Co lover fest og farver som altid ved alle koncerter, ikke mindst på efterårsturen.

Mange følger bandet på DK4, når der sendes fra de populære arrangementer ”Sommersang i Mariehaven”, der lokker tusindvis af publikummer til Helge´s baghave i lillebyen Ansager i Vestjyland.

”Det har været ret vildt at opleve, hvordan tingene har taget form herhjemme om sommeren.

Også i år fyldes Mariehaven af glade gæster fra hele landet. Vi har kronede dage og det er rigtig fint. Det er det også, når vi tager på turné. Forskellen på koncerterne i Mariehaven og vore shows i koncerthusene har været til at tage og føle på. Jeg tror, det har været lidt af en øjenåbner for folk, der forbinder os med de mange kendte solister, der også er på plakaten i Mariehaven.

Kærligheden kalder handler igen engang om vores egen koncert og vores eget materiale, hvor alle i orkestret bringes i fokus. Vi glæder os”, lyder det fra Helge Engelbrecht. ”Vi stiller i stærkeste opstilling og lover publikum det bedste af bedste.”

Neighbours & Friends er:
Helge Engelbrecht
Tommy Rasmussen
Ronnie Olesen
Dennis P
Morten Husted
Allan Nagel
Casper Hundebøl
Thomas Gundal
Michael Graubæk
Sidsel Marie Michelsen
Sine Bach Rüttel

We use cookies to give You a great experience and to collect statistics. Read more about our use of cookies